En rejse med Ix Cacao – Hjem til hjertet.
Denne praksis hviler på flere 1000 års visdom og traditioner og er forsat fuldt i live i Mayakulturen.
I Maya traditionen ses vildtvoksende Cacao fra junglen som en hellig gave. På latin hedder den Theo, hvilket betyder Gudernes mad.
Den er brugt i ritualer, når hjertet og sindet havde brug for forbindelse til sin egen sandhed. Når sjælen var faret vildt og når nærværet til jorden, til andre og sig selv skulle genetableres
IxCacao eller MamaCacao er navnet på den feminine essens, der vogter cacaoens dybeste kraft. Hun kan ikke påkaldes med vilje eller teknik. Hun viser sig, når mennesker nærmer sig med respekt, nærvær og dyb intention om at mærke ind.
I myten siges det, at IxCacao trak sig tilbage da cacaoen begyndte at blive brugt uden forståelse. Hun gemte sig i jorden, i træernes rødder og i hjertets stille viden.
Og hun venter stadig…
…På det øjeblik, hvor vi ikke længere blot vil fikse os selv men længes efter dyb forbindelse til det som hjertet vil huske..
Det …som det allerede altid har vidst.
Jeg arbejder med stor respekt for MamaCacao og for dig, der søger relation med hende.
Der er ingen krav, kun lytten
Der er ingen forventninger, blot åbenhed
Ingen bestemte oplevelser, der skal opstå, blot modtagelse
Nogle mærker ro
Nogle mærker varme
Nogle mærker sorg, glæde eller en dyb genkendelse.
- Og nogle mærker bare, at noget finder hjem og falder på plads
Jeg oplever, at cacaoen altid bevæger noget i os
Jeg tror på, at den minder os om noget vi allerede bærer i os.
Mange beskriver det som om sjælen har ventet- som om hjertet bliver mødt uden at skulle forklare sig.
Det er en dyb rejse jeg faciliterer, men med dyb respekt og forbindelse til noget der er større og uendelig kærligt som favner os.
Du vil opleve en ceremoni hvor Ixcacao drikkes langsomt i fællesskab og du inviteres til, at lytte ind til dit hjerte og lade det der træder frem, få plads og manifestere sig i dig i en dyb meditation.
Min guidning er støttet af Mayafolkets visdom og jeg bevæger mig med en ærefuld forståelse for den energi der opstår, når de ældgamle ritualer bringes i svingninger i en cirkel.
Jeg holder rummet med mytiske fortællinger om Mayafolkets verdensbillede og hvordan den visdom, den dag i dag, forsat kan hjælpe mennesker med at opnå balance, glæde og mening i livet.
Du vil opleve, at jeg bruger shamanistisk tromme, rasle, og et sprog og stemme, der nænsomt bringer dig i en dybere bevidsthed, hvor du får mulighed for at skabe plads til det der melder sig hos dig.
Mamacacao, har en evne til, at guide dig frem til det der er klar til at vise sig , aldrig mere eller mindre -og altid ubetinget kærligt.
Cacaoen jeg bruger, er fra junglen i Guatemala og fra hellig jord.
Familien der ejer plantagen, indvier jorden med ceremonier m sang og gamle ritualer, inden der sås og høstes. Cacaoen er håndplukket og håndmalet langsomt og rytmisk på en Metate, en traditionel stenblok, der er gået i arv i generationer og dermed indeholder overleveret visdom og kraft. Der bliver sunget med stemmer båret af taknemlighed og en tro på, at den energi der omsluttes cacaoen, forbinder sig og gives videre til det menneske, der modtager den.
Cacaoen har ikke været i berøring med metalredskaber, da Mayafolket beskytter den for hårdheden og derfor, med stor respekt for traditionerne, forbereder jeg altid cacaoen med obsidian knivblad, ritualer og overbevisning om, at IxCacao kommunikere med under hele processen og er en bevidst samarbejdende energi.
Jeg glæder mig til at præsentere jer for hinanden i en af mine ceremonier.


